Munck Johnson

Danske aktier (Foto: dr.dk)

Fokuser på spredning eller, som det kaldes i fagsproget, diversifikation indenfor din porteføljedisposition – det er uhyre vigtigt. Og her er danskernes interesse for eget aktiemarked meget udtalt; hele 86 proccent af den danske nations samlede aktiebeholdning er placeret i danske aktier. Men der er altså en verden udenfor det støt voksende C20 indeks, og den er værd, at tage del i; fordi man ved at sprede investeringerne ud med et globalt mindset, sørger for at have risikoen fordelt.

Forskellige sektorer

Når man husker på reglen om at være investeret i samtlige, eller i hvert tilfald forskellige sektorer, har man sørget for ikke at være risikofyldt eksponeret med sine investeringer.

Hvis vi for en kort bemærkning vender tilbage til det hjemlige C20 indeks, så udgør Carlsberg, Novozymes, Mærsk, Danske Bank og øvrige selskaber knapt 60 procent af hele indekset – de sidste nogle og 40 procent er allokeret af Novoaktien, der i de seneste år har kunnet gå på vandet.

Således har man altså i C20, Novo undtaget, en stor andel af cykliske aktier, og derfor er der her en vis grad af sårbarhed mod kursudsving – sårbarheden kan netop udlignes ved at orientere sig globalt – eksempelvis mod energi, teknologi, varige forbrugsgoder og i mindre omfang finans.

Klik her for mere viden om aktieinvestering med et besøg hos formuepleje

Aktiehandel (Foto: colourbox.dk)

Alene betegnelsen ”B” aktie giver mindelser om noget, der er kategoriseret subsidiært, altså noget der er værdisat lavere end ”A”, og som altså ikke har så stor værdi. B-aktier udstedes typisk ved nye emissioner og ejere af ”B” aktier har en begrænset stemmeret i forhold til, hvordan det forholder sig for ejere af ”A” – aktier. Stemmeretten er på minimum 10% af A-aktiernes ret til at give stemmetilkendegivelse. Så som ”B” investor er man altså begrænset i sin investering.

Handles oftere

B-aktier handles oftere end A aktier og er derfor følgelig lettere tilgængelige, end A aktier – måske derfor interessante for nye investorer, blot der jo den ulempe ved aktietypen, at man ikke har synderlig indflydelse på i, hvilken retning selskabet skal bevæge sig, da stemmeretten jo er begrænset. Nogle investorer kan se det som en fordel med den minimale mulighed for indflydelse, da de som udgangspunkt ikke ”tager ejerandel” i selskabet for at gøre deres holdning gældende. Kursgevinst og udbytte er klart definerede for de to ”A” og ”B” grupper.

Eksempler på selskaber med både A og B aktier

I Danmark kan til eksempel nævnes: Carlsberg, FLS Industries, Gyldendal og Aarhus Olie som en række af selskaber, der både har A og B-aktier. Men bevægelsen går mod, at selskaber kun har ”A” aktier, da det giver en mere homogen investorgruppe og dermed selskabsprofil.

Klik her og læs mere om aktier ved formuepleje!

Obligationer (Foto: investeringsforum.dk)

Med obligationskøbet yder du som ejer af obligationen faktisk et lån til den der har udstedt den pågældende obligation. Ja, det vil altså sige at hvis du går hen og køber en dansk statsobligation, så yder du faktisk den danske stat et lån. Som kompensation eller tak for lånet betaler udstederen dig en rente. Herudover får du et eller flere afdrag udbetalt på aftalte tidspunkter som tilbagebetaling. Alt efter hvad du ønsker, kan du købe dig til fast rente eller en rente, der er variabel. En skiftende eller variabel rente følger det generelle niveau / diskontoen for renten i samfundet.

Afkast af obligationer

Helt overordnet er obligationsinvesteringer sikre. Samlet afkast er afhængigt af både kurs og rente på obligationerne. Er der valgt fast rente kan du også regne med et fastlagt renteafkast – kursen den varierer derimod over tid, og derfor får den indflydelse på det samlede afkast, du får, hvis du afhænder obligationen før den løber ud. Er der valgt variabel rente, så vil afkastet variere, og så vil kursen være mere stabil.

Risiko ved obligationer

• Hvis du har investeret i en obligation, der er en mindre udstedelse, altså, hvis der er få, som har vist interesse for obligationen, er din risiko, at du obligationen ikke kan omsættes.
• Ændres udstederens solvens eller kreditværdighed, så kan kursen ændres – altså går udstederen konkurs, så bliver din obligation værdiløs.
• Køber du obligationer i en anden valuta end udstederens egen, så vælger du også at tage en valutarisiko på dig.

Alle obligationer er risikomærkede efter trafiklysmærkningen.

Klik her og læs mere om investering og obligationer hos formuepleje.

Investeringsmuligheder (Billede: Tumblr)

Ønsker man, at formuen skal vokse, så er der gode muligheder gennem aktieinvestering. Der findes selvfølgelig også andre muligheder for formuepleje, men det er et senere blogindlæg.

Mange mennesker har gennem tiden ramt rigtigt ved at opkøbe aktier ”på bunden”, altså aktier med stort vækstpotentiale, som de så sidenhen har opnået en god og solid fortjeneste på. Vigtigt er det dog samtidig at vide, at der er risiko forbundet med at være aktieinvestor, og derfor skal man overveje sin smertegrænse – altså gøre sig klart, hvor mange penge man kan tåle at miste, når man investerer. Er du privat kan det være en rigtig god ide at starte her.

Se på de professionelle aktieinvestorer

Inden man går i gang med at skabe sig en god aktieportefølje, kan man med fordel skæve til, hvad de professionelle gør; for det kræver dyb viden om enkeltaktier at se rigtigt – første gang. En tommelfingerregel er, at man skal sørge for at have flere brancher repræsenteret i sammensætningen af aktierne; for på den måde er man knapt så følsom overfor markedets udsving. En anden god regel er, at sætte sig ind i, hvordan den virksomhed, man gerne vil investere i, klarer sig. Er virksomheden i god drift? Er der vækstpotentiale.

Er der tiltag på nye markeder? Har virksomheden en professionel bestyrelse og et godt årsregnskab? På den anden side skal man holde skarpt øje med, om virksomheden har problemer. Et advarselssignal er for eksempel, at der er et meget stort element af storytelling omkring virksomheden og for lidt reel fakta. Er det tilfældet, skal man selvfølgelig ikke købe aktier og investere frie midler i virksomheden.