Aktiehandel (Foto: colourbox.dk)

Aktiehandel (Foto: colourbox.dk)

Alene betegnelsen ”B” aktie giver mindelser om noget, der er kategoriseret subsidiært, altså noget der er værdisat lavere end ”A”, og som altså ikke har så stor værdi. B-aktier udstedes typisk ved nye emissioner og ejere af ”B” aktier har en begrænset stemmeret i forhold til, hvordan det forholder sig for ejere af ”A” – aktier. Stemmeretten er på minimum 10% af A-aktiernes ret til at give stemmetilkendegivelse. Så som ”B” investor er man altså begrænset i sin investering.

Handles oftere

B-aktier handles oftere end A aktier og er derfor følgelig lettere tilgængelige, end A aktier – måske derfor interessante for nye investorer, blot der jo den ulempe ved aktietypen, at man ikke har synderlig indflydelse på i, hvilken retning selskabet skal bevæge sig, da stemmeretten jo er begrænset. Nogle investorer kan se det som en fordel med den minimale mulighed for indflydelse, da de som udgangspunkt ikke ”tager ejerandel” i selskabet for at gøre deres holdning gældende. Kursgevinst og udbytte er klart definerede for de to ”A” og ”B” grupper.

Eksempler på selskaber med både A og B aktier

I Danmark kan til eksempel nævnes: Carlsberg, FLS Industries, Gyldendal og Aarhus Olie som en række af selskaber, der både har A og B-aktier. Men bevægelsen går mod, at selskaber kun har ”A” aktier, da det giver en mere homogen investorgruppe og dermed selskabsprofil.

Klik her og læs mere om aktier ved formuepleje!

Share